Referat af timen i fredags 7/12/12. 3 vigtige punkter jeg vil komme ind på.
* Dybbøl. Kampen i Dybbøl endte 18 april 1864, med stor dansk nederlag. den danske hær drog til skanserne ved Dybbøl.
* Christian De Meza. I 1842 blev han major. Ved krigen Treårskrigen. i 1848 blev han udnævnt til ledende artilleriofficer. Han deltog og viste sig i kampen Dybbøl.
* 1863 (Novemberforfatningen). Novemberforfatningens formål var at knytte Slesvig nærmere til Danmark. Østrig og preussens krav var at ophæve forfatningen men det lagde sig ikke til at virke af den danske regering lagde de op til kamp 2.slesvigske krig.
Stil spørgsmål og kommentere ellers en meget spændende time med masser af historie!
Vi afsluttede emnet om Helstaten. Før ugens historie time, hørte vi noget om hvordan Helstaten og Novemberforfatningen kom til osv. Ingen regnede med at Dannevirke ville falde, men Bismarck opdagede de tyske soldater og førte hele sin hær ud. Han var desuden ikke specielt interreseret i Slesvig, han ville bare have Holsten tysk. Preussen havde for gode våben til at Danmark kunne klare dem, og til sidst var hele vores hær (12.000) samlet på Als. Fredsforhandlingerne begyndte, men Danmark blev ved med at udskyde dem, da vores nye konge Christian D. 9 var i mod (han var født i Holsten) . Vi blev ved med at sige nej og insistere på at få Danmark til ejderen. Christian D. 9. Vælger at tilbyde Danmark til Tyskland hvis vi selv måtte bestemme, men Bismarck sagde nej og fik det stoppet. d. 30 juni gider Tyskland ikke vente mere, og ved slaget på Als dør 3000, mens 9000 flygter. Tyskland overtager 1/5 af danmark.
Ord: Bismarck var en top general som var klog og erfaren. Christian D. 9 var konge under denne krig. Han var helt ny og burde ikke have arvet tronen, men den forhenværende konge fik ingen børn. Preussen: det hertugdømme som nu i dag kaldes tyskland.
1. WWI (world war 1) også kaldt 1 verdenskrig. Krigen slutter i 1918 med Tyskland som taber. Efter krigen kunne danmark se en chance i at få det tabte land tilbage. Derfor bliver der bestemt en måde at få det afgjort på. Det bliver efter en folkesemning 2. Folkeafstemning Første gang i verdenshistorien bliver det afgjort via en folkeafstemning, det er også den sidste gang. Det bliver bestemt, at grænsen mellem Danmark og det tyske område skal tilpasses ved folkeafstemninger i tre dele. Det afgøres på den måde så man kan se hvor der er tysk og dansk flertal.
3. Grænser i europa To kejseriger falder i men to nye lande opstår, derefter kommer der så nye grænser i Europa. Slesvig bliver delt, og den nordlige del kommer tilbage til danmark som så er Sønderjylland.
Vi fik også set billedet af kong Christian d. 10 på genforeningsdagen, med sine hvide hest hvor han red igennem grænsen mellem det der gamle Kolding og Haderslev. Genforengingsdagen var den 10.juli 1920.
-Vi nåede dsv. ikke mere da vi fik lidt tidligere fri!
Vi startede på et nyt emne om landbrugs udvikling i Danmark omkring 1700-tallet til 1788.
Omkring 1700-tallet var alt jord ejet af kongen eller hærmændene, og for at bønderne kunne have noget jord skulle de underskrive et fæstebrev som var en form for kontrakt. I fæstebrevet var der allerede bestemt hvad der skulle betales for at ”leje” jorden af hærmændene. Betalingen indeholdt: • Hoveri, som er det bønderne skulle gøre for hærmanden f.eks. høste hans går inden de høstede deres egen. • Fæstegildet, som er en slags ”skat” som fæstebonden skal betale til hærmanden. Den gang betalte man ikke med penge men med korn, mad eller dyr som grise eller heste. Udover fæstestegilde så skulle bønderne også betale en tiende, som er en tiende del af hvad bønnerne har tjent på et år til kirken. Hvis fæstebunden ikke betalte fæstegildet eller en tiende til kirken kom fæstebunden i gabestokken eller fik pisk.
I 1701 oprettede kongen landmilitsen. Alle hærmændene var forpligtet til at komme med et eks antal soldater som kan gå i krig for kongen.
I 1735 laver kongen en ny lov, stavnsbåndet: Unge mænd måtte ikke forlade deres hjemstavn, så derfor blev mange af husmødrene nød til at flytte og få et arbejde som f.eks. at hjælpe andre fæstebønder med at høste deres gård eller lave mad.
I 1788 afskaffede kongen stavnsbåndet, hærmænd og kongen begyndte også at sælge deres gårde så flere og flere fæstebønder blev til selveje.
1849: Grundloven tillader foreninger, foreninger opstår i Danmark. Maskiner til landbrug (dampmaskinen)bliver opfundet, men maskinerne er for dyre for den enkelte bønder. Bønderne 'splejser' om maskinerne. Andelsmejerier, hvor man delte indtægter og udgifter til maskiner, blev skabt. Landbruget bliver mere og mere effektivt, og vokser hurtigt. Efter andelsmejerierne ko brugsforeninger, hvor man, ved at være medlem, kunne købe varer billigere. Det kostede så noget at være medlem. Dette fortsætter indtil 10-15 år efter 2. Verdenskrig.
Spørgsmål og svar:
Hvordan var prisniveauet på brugsforeningens varer? - Den samme som indkøbsprisen + omkostninger, uden noget overskud til sælgeren.
Hvordan blev overskuddet fordelt? - Overskuddet blev brugt på foreningen, så varerne kunne blive billigere.
Hvordan blev arbejdet fordelt? - Man trak lod om de første bestyrelsesmedlemmer, efter blev de nye valgt af de forhenværende.
Hvordan blev man medlem og hvad kostede det? - Ved at betale kontingent efter hvilken slags borger man var (max. 75 øre), og indgå på betingelserne i foreningen.
Vi skulle lave en kilde opgave til de sider vi havde for om enevælden og trykfriheden.
I 1834-1835 ville den enevældig konge Frederik den 6. indskrænke trykkefriheden som der i forvejen allerede var streng nok. Borgerne vil ikke have at kongen skulle indskrænke trykkefriheden som der have været I Danmark siden 1784, derfor skrev 532 personer til kongen og bad ham om at trykkefriheden ikke blev endnu mere indskrænket. De var glad for trykkefriheden selv om den var under censur, men trykkefriheden var ældre end bondens frihed, og den var hele folkets frihed skrev de blandt andet i brevet til kongen og at kongen ligesom loven om at stavnsbåndets ophævelse vil holde fast på loven om trykfriheden. Kongens svar lyd sådan her:
"Det har overrasket mig at se, at flere af mine kære og tro undersåtter har ansøgt om, at der ikke må ændres i trykkefrihedsanordningen, for ligesom min landsfaderlige opmærksomhed altid har fokuseret på at bidrage alt, hvad der stod i vor kongelige magt, til at virke for statens og folkets vel, således kan heller ingen uden jeg alene være i stand til at bedømme, hvad der er til begges sande gavn og bedste, hvilket jeg også stadig med samme iver og uformindskede kærlighed til mit folk ønsker at fremme.
Så man kan sige at kongen mente at han vidste bedst og at de andre bare skal gør hvad der blev sagt.
Stormen på Bastillen:
Den 14. juli er en hellig national dag i Frankrig, hvor franskmændene mærkere deres frihed, som var starten på den franske revolution. I juli 1789 gjorde borgerne oprør mod de adelig i Paris ved Bastillen som var et fængsel, fængslet var et lager af ammunition (patroner, granater, kugler, raketter el.lign. til skydevåben af enhver art) som oprørende gerne vil have mellem hænderne og bruge dem i kamp mod soldaterne. Der døde kun en soldat og 98 oprørere. Oprørende fik hjælp af de soldater der havde vendt sig mod kongen. Kommandanterne som hed Bernard-René de Launay gav op og blev halshugget, hans hoved blev båret rundt i paris´s gader på en pind. (klaaaaaaaamt)
FN menneske rettigheder FN står for Forenede Nationer Den blev grundlagt efter anden verdenskrig og handler om fred i verden. De har "Base" i New York Deres general sekretær hedder ban ki-moon FN´s sikkerhedsråd er USA, Kina, Rusland, Frankrig og Tyskland De har en veto ret så hvis de ikke alle er enige så bliver det ikke til noget. Det handler desværre tit om penge i sikkerhedsrådet (Rusland- Syrien) FN har en streng lov om at en FN soldat ikke må skyde først
Referat af timen i fredags 7/12/12.
SvarSlet3 vigtige punkter jeg vil komme ind på.
* Dybbøl.
Kampen i Dybbøl endte 18 april 1864, med stor dansk nederlag. den danske hær drog til skanserne ved Dybbøl.
* Christian De Meza.
I 1842 blev han major. Ved krigen Treårskrigen. i 1848 blev han udnævnt til ledende artilleriofficer. Han deltog og viste sig i kampen Dybbøl.
* 1863 (Novemberforfatningen).
Novemberforfatningens formål var at knytte Slesvig nærmere til Danmark. Østrig og preussens krav var at ophæve forfatningen men det lagde sig ikke til at virke af den danske regering lagde de op til kamp 2.slesvigske krig.
Stil spørgsmål og kommentere ellers en meget spændende time med masser af historie!
Vi afsluttede emnet om Helstaten. Før ugens historie time, hørte vi noget om hvordan Helstaten og Novemberforfatningen kom til osv.
SvarSletIngen regnede med at Dannevirke ville falde, men Bismarck opdagede de tyske soldater og førte hele sin hær ud. Han var desuden ikke specielt interreseret i Slesvig, han ville bare have Holsten tysk. Preussen havde for gode våben til at Danmark kunne klare dem, og til sidst var hele vores hær (12.000) samlet på Als. Fredsforhandlingerne begyndte, men Danmark blev ved med at udskyde dem, da vores nye konge Christian D. 9 var i mod (han var født i Holsten) . Vi blev ved med at sige nej og insistere på at få Danmark til ejderen. Christian D. 9. Vælger at tilbyde Danmark til Tyskland hvis vi selv måtte bestemme, men Bismarck sagde nej og fik det stoppet.
d. 30 juni gider Tyskland ikke vente mere, og ved slaget på Als dør 3000, mens 9000 flygter. Tyskland overtager 1/5 af danmark.
Ord:
Bismarck var en top general som var klog og erfaren.
Christian D. 9 var konge under denne krig. Han var helt ny og burde ikke have arvet tronen, men den forhenværende konge fik ingen børn.
Preussen: det hertugdømme som nu i dag kaldes tyskland.
1. WWI
SvarSlet(world war 1) også kaldt 1 verdenskrig. Krigen slutter i 1918 med Tyskland som taber. Efter krigen kunne danmark se en chance i at få det tabte land tilbage. Derfor bliver der bestemt en måde at få det afgjort på. Det bliver efter en folkesemning
2. Folkeafstemning
Første gang i verdenshistorien bliver det afgjort via en folkeafstemning, det er også den sidste gang. Det bliver bestemt, at grænsen mellem Danmark og det tyske område skal tilpasses ved folkeafstemninger i tre dele. Det afgøres på den måde så man kan se hvor der er tysk og dansk flertal.
3. Grænser i europa
To kejseriger falder i men to nye lande opstår, derefter kommer der så nye grænser i Europa. Slesvig bliver delt, og den nordlige del kommer tilbage til danmark som så er Sønderjylland.
Vi fik også set billedet af kong Christian d. 10 på genforeningsdagen, med sine hvide hest hvor han red igennem grænsen mellem det der gamle Kolding og Haderslev. Genforengingsdagen var den 10.juli 1920.
-Vi nåede dsv. ikke mere da vi fik lidt tidligere fri!
Vi startede på et nyt emne om landbrugs udvikling i Danmark omkring 1700-tallet til 1788.
SvarSletOmkring 1700-tallet var alt jord ejet af kongen eller hærmændene, og for at bønderne kunne have noget jord skulle de underskrive et fæstebrev som var en form for kontrakt. I fæstebrevet var der allerede bestemt hvad der skulle betales for at ”leje” jorden af hærmændene. Betalingen indeholdt:
• Hoveri, som er det bønderne skulle gøre for hærmanden f.eks. høste hans går inden de høstede deres egen.
• Fæstegildet, som er en slags ”skat” som fæstebonden skal betale til hærmanden. Den gang betalte man ikke med penge men med korn, mad eller dyr som grise eller heste.
Udover fæstestegilde så skulle bønderne også betale en tiende, som er en tiende del af hvad bønnerne har tjent på et år til kirken. Hvis fæstebunden ikke betalte fæstegildet eller en tiende til kirken kom fæstebunden i gabestokken eller fik pisk.
I 1701 oprettede kongen landmilitsen. Alle hærmændene var forpligtet til at komme med et eks antal soldater som kan gå i krig for kongen.
I 1735 laver kongen en ny lov, stavnsbåndet: Unge mænd måtte ikke forlade deres hjemstavn, så derfor blev mange af husmødrene nød til at flytte og få et arbejde som f.eks. at hjælpe andre fæstebønder med at høste deres gård eller lave mad.
I 1788 afskaffede kongen stavnsbåndet, hærmænd og kongen begyndte også at sælge deres gårde så flere og flere fæstebønder blev til selveje.
Fint referat. Dog lige en lille kommentar. Hærmændende = Herremændende...
SvarSletAndelsbevægelsen
SvarSlet1849: Grundloven tillader foreninger, foreninger opstår i Danmark. Maskiner til landbrug (dampmaskinen)bliver opfundet, men maskinerne er for dyre for den enkelte bønder. Bønderne 'splejser' om maskinerne. Andelsmejerier, hvor man delte indtægter og udgifter til maskiner, blev skabt. Landbruget bliver mere og mere effektivt, og vokser hurtigt. Efter andelsmejerierne ko brugsforeninger, hvor man, ved at være medlem, kunne købe varer billigere. Det kostede så noget at være medlem.
Dette fortsætter indtil 10-15 år efter 2. Verdenskrig.
Spørgsmål og svar:
Hvordan var prisniveauet på brugsforeningens varer?
- Den samme som indkøbsprisen + omkostninger, uden noget overskud til sælgeren.
Hvordan blev overskuddet fordelt?
- Overskuddet blev brugt på foreningen, så varerne kunne blive billigere.
Hvordan blev arbejdet fordelt?
- Man trak lod om de første bestyrelsesmedlemmer, efter blev de nye valgt af de forhenværende.
Hvordan blev man medlem og hvad kostede det?
- Ved at betale kontingent efter hvilken slags borger man var (max. 75 øre), og indgå på betingelserne i foreningen.
Enevælden og trykkefriheden
SvarSletVi skulle lave en kilde opgave til de sider vi havde for om enevælden og trykfriheden.
I 1834-1835 ville den enevældig konge Frederik den 6. indskrænke trykkefriheden som der i forvejen allerede var streng nok. Borgerne vil ikke have at kongen skulle indskrænke trykkefriheden som der have været I Danmark siden 1784, derfor skrev 532 personer til kongen og bad ham om at trykkefriheden ikke blev endnu mere indskrænket. De var glad for trykkefriheden selv om den var under censur, men trykkefriheden var ældre end bondens frihed, og den var hele folkets frihed skrev de blandt andet i brevet til kongen og at kongen ligesom loven om at stavnsbåndets ophævelse vil holde fast på loven om trykfriheden. Kongens svar lyd sådan her:
"Det har overrasket mig at se, at flere af mine kære og tro undersåtter har ansøgt om, at der ikke må ændres i trykkefrihedsanordningen, for ligesom min landsfaderlige opmærksomhed altid har fokuseret på at bidrage alt, hvad der stod i vor kongelige magt, til at virke for statens og folkets vel, således kan heller ingen uden jeg alene være i stand til at bedømme, hvad der er til begges sande gavn og bedste, hvilket jeg også stadig med samme iver og uformindskede kærlighed til mit folk ønsker at fremme.
Så man kan sige at kongen mente at han vidste bedst og at de andre bare skal gør hvad der blev sagt.
Stormen på Bastillen:
Den 14. juli er en hellig national dag i Frankrig, hvor franskmændene mærkere deres frihed, som var starten på den franske revolution. I juli 1789 gjorde borgerne oprør mod de adelig i Paris ved Bastillen som var et fængsel, fængslet var et lager af ammunition (patroner, granater, kugler, raketter el.lign. til skydevåben af enhver art)
som oprørende gerne vil have mellem hænderne og bruge dem i kamp mod soldaterne. Der døde kun en soldat og 98 oprørere. Oprørende fik hjælp af de soldater der havde vendt sig mod kongen. Kommandanterne som hed Bernard-René de Launay gav op og blev halshugget, hans hoved blev båret rundt i paris´s gader på en pind. (klaaaaaaaamt)
FN menneske rettigheder
SvarSletFN står for Forenede Nationer
Den blev grundlagt efter anden verdenskrig og handler om fred i verden.
De har "Base" i New York
Deres general sekretær hedder ban ki-moon
FN´s sikkerhedsråd er USA, Kina, Rusland, Frankrig og Tyskland
De har en veto ret så hvis de ikke alle er enige så bliver det ikke til noget.
Det handler desværre tit om penge i sikkerhedsrådet (Rusland- Syrien)
FN har en streng lov om at en FN soldat ikke må skyde først